Jeg skulle opereres klokken 9 den 29 ... Så vi var selvfølgelig på hospitalet klokken kvart i 9. Vi kommer derop, og kvart over 9, kommer der en sygeplejerske som fortæller lidt om operationen og giver mig det tøj jeg skal have på og sådan. Var fucking nervøs!

Så klokken halv 11, kommer lægen ud og henter mig. Han spørger om jeg er klar. Selvfølgelig er jeg ikke det psykisk, men jeg skulle jo opereres, så jeg gik med ham ned på operationsstuen, sammen med min mor. Min bedstemor blev tilbage og passede på mine ting.

Jeg kommer derind, alle er søde, men jeg er så bange så jeg begynder at græde. Jeg får det der drop i hånden, så de kan give mig medicin og sådan igennem den. (JEG HADER NÅLE OVERALT PÅ JORDEN!!!!) Havde jo intet spist, så de starter med at putte noget vand ind i mig, via droppet, jeg har siddende i hånden. Efter lidt tid, når narkose lægerne er kommet, og jeg har fået det der sove medicin tamtam, falder jeg i søvn imens jeg holder min mor i hånden,  ligger med tårer på kinden og er fucking bange! 

Jeg vågner op inde på opvågningstuen, hvor min mor og bedstemor sidder ved siden af mig. Jeg har så mange smerter, at jeg får mere medicin. Jeg ligger bare i den der lorte seng og kan ikke rigtig gøre så meget. Efter nogle timer med meget medicin og virkelig mange smerter, spørger de om jeg vil have lagt en blokade i benet, så det ikke gør ligeså ondt. Og det skal lige siges at den der blokade er en nål de stikker ind i låret, hvor det tager 5 minutter før de tager den ud, fordi den skal ramme alle nerverne i benet. Så det sagde jeg nej tak til, da jeg er fucking bange for nåle! Ens puls skal gerne være mellem 60 og 70, nogle gange op til 80, men min var på 140, fordi jeg var så bange og græd så meget! Så lægerne besluttede, at jeg selv måtte vælge og det blev selvfølgelig til en nej! 

Så jeg fik mere medicin, så meget medicin så lægerne blev bange for om der kunne ske mig noget. Så meget medicin, som ville kunne slå en fuldvoksen mand i gulvet.. Så jeg skulle hele tiden have målt mit blodtryk og alt det der lort.. Og så fik jeg mere medicin. Men intet hjalp! De gav mig så meget forskelligt, at de blev bekymret for mig! Og det skal lige siges, der var intet af det rigtig, der hjalp .. Havde stadig fucking ondt!

Jeg havde så mange smerter, at jeg blev indlagt på hospitalet...

Min bedstemor tog hjem ved en 5 tiden og min mor blev og sov sammen med mig, på hospitalet! Sygeplejerskerne var rigtig søde og hjælpsomme..

Om natten, fik jeg flere smerter, så jeg fik mere medicin.. Jeg skulle bare trække i en rød snor i loftet, også kom de, fucking luksus!

Da jeg skulle på toilettet, skulle jeg køres i kørestol derud, også var der en læge som skulle gå med ud og holde mit ben oppe. Efter det var jeg ved at besvime, af alt den medicin de havde givet mig, så lægen ringede på alarm knappen og der kom endnu en dame, hvor de derefter bar mig ind i min seng igen. Virkelig ubehagelig oplevelse!

Jeg har grædt så meget, fordi de fucking smerter .. Og det gør stadig ondt! Og jeg skal gå med fucking krykker ..... 

Og sidste gang jeg blev opereret, gjorde det slet ikke lige så ondt :'(

Fuck mit liv .. Seriøst, det er sindssygt at det kan gøre så fucking ondt...  

                                                        Efter operationen ....

                                                        Inden operationen ....    

Det er højre knæ jeg er blevet opereret i .. Altså det der er gult og bundet ind, på det første billede. Og på billede 2, er det, det knæ hvor der er hul i bukserne :-)